FLOW FOR FORSKELLIGHED


Dato: Fredag, 24. februar 2012
Spillested: Kraftwerket
Valgårdsvej 2
2500 Valby, Sjælland
Dørene åbner: 21h00
Tidspunkt: 22h00 - 05h00
Entré: 30 DKK
Type: Koncert
Genre: Hip hop, Jazz, Funk, Turntablism
Vi skal da have nogle beats i kælderen. Det klarer vi med showet ”Flow for forskellighed”. "Flow for forskellighed" hylder mangfoldigheden hos mennesker, i verden og vores ret til det unikke og originale. Showene finder sted på kulturelle fristeder og vil altid være med live musik, dj's og open mic. Part 1 havde globalt fokus med reggae/reggaeton/rap fra 10 forskellige lande, mens part 2 er ment som en hyldest til den frie hiphop, der hudløst ærligt portrætterer vores verden. Musik der med sit skæve udtryk fremprovokerer smil, kløe i hovedbunden og diskussioner.

Det koster dig ikke mere end 30 kr. at mærke forskelligheden pulsere. Første act går på scenen kl. 22, og dørene åbner kl. 21. Du kan tjekke følgende line-up ud på aftenen:

Pelle & band giver den op med lige dele jazzet weltschmertz, energisk eufori og socialbevidste sætninger. Pladeaktuel med Cirkus Trivielt.

Peacefull James er en engelsksproget rapper med ugandisk blod i årene, afslappet attitude og hjertet på rette sted.

Moscow Street Kids leverer varen, når de kombinerer, funk, rock og rap med en snert af soul for et bredt publikum.

Open mic

Herefter er der gang i dj-pulten:

Ninja Cat: Alt med tung bas ryger på afspilleren. Hendes speciale er ragga og dancehall, men hendes gamle kærlighed til old school-hiphop er ikke til at overse.

Nicolaj Pikolaj fra JPFT SoundSystem: Giver den maksimal gas og smeder elektroswing cremet med balkanbeats.

http://https://www.facebook.com/events/164802793630696/